|
§1. Foreningen ”Golf for alle”, med hjemsted i Horsens kommune er stiftet den 30. september 2007, og vil starte som et pilotprojekt (forsøgsprojekt) med opstart ca. i foråret 2009.
§2. Formålet er at starte foreningen som et pilotprojekt (Forsøgsprojekt), og gennem fællesskab og samvær at fremme medlemmernes viden om golfsportens mange regler og gode effekt på velbefindendet. Samt på anden måde at virke til at fremme denne sport som et positivt redskab for fysisk handicappede og bevægelseshæmmede og deres familier, og venner således at det bliver et hjælpende netværk overfor de familier, der trænger til et pusterum i fællesskab med andre i lignende tilfælde.
Fremtidsmålet er, at etablere lignende foreninger i andre danske byer, når pilotprojektet er kommet så godt i gang, at der bliver kræfter til at hjælpe andre byer i gang.
§3. Hvem kan blive medlemmer af foreningen? Først og fremmest er det personer med fysiske handicaps og anden bevægelseshæmmende som følge af til følge sygdom af svær overvægt eller en 3.omstændighed der gør at livet er blevet besværet. Det vil være mulighed for at disse personer kan samles med deres familie og venner i en forening med ligestillede der vil samle og favne dem
§4. Betingelserne for medlemskab er, at først og fremmest den udøvende er fysisk handicappet og kan tilslutte sig foreningens formål. Medlemskab kan imidlertid også tegnes af familie og nære venner til den handicappede/ bevægelseshæmmet (der henvises til § 2).
§5. Medlemmer kan være enhver person, der ønsker medlemskab, og som opfylder betingelserne i § 2.
§6. Foreningen ”Golf for alle” og rehabiliteringscenter Fogedvænget har et tæt samarbejde, og foreningen har dermed kvalificeret baggrund for at træne de handicappede medlemmer på en hensigtsmæssig måde.
§7. Udelukkelse og eksklusion kan forekomme ved, at det enkelte medlems opførsel strider imod foreningens, og de samarbejdende klubbers, vedtægter. Herudover kan ubegrundet dårlig omtale af foreningen, samt manglende kontingentbetaling føre til eksklusion. Dog har det enkelte medlem ret og krav på at blive hørt af bestyrelsen, hvorefter der vil blive taget stilling til videre forløb.
§8. Personer med anden etnisk baggrund end dansk er lige så velkomne som alle andre og medlemskab er på samme vilkår, og efter gældende paragraffer og regler.
§9. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes når mindst en fjerdedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer, skriftligt overfor bestyrelsen og med angivelse af det emne, som ønskes behandlet, fremsætter ønske herom.
§10. Bestyrelsen vil bestå af 5-7 medlemmer, heraf en formand, næstformand, kassér, sekretær og tre bestyrelsesmedlemmer. Alle aktive medlemmer er valgbare til bestyrelsen efter det fyldte 18. år. Bestyrelsen konstituerer sig selv, er foreningens daglige ledelse, og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen forbeholder sig retten til at nedsætte nødvendige udvalg.
Hvert lige år vælges formand, sekretær og et bestyrelsesmedlem.
Hvert ulige år vælges næstformand, kassér og to bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og der skal føres referat over bestyrelsens forhandlinger. Bestyrelsen skal tilse, at referater og øvrige dokumenter vedrørende foreningen arkiveres på forsvarlig vis.
§11. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december samme år. Bestyrelsen skal senest den 15. februar afgive regnskab og dokumentation for det forudgående år, samt status pr. 31. december til revisoren.
§12. Generalforsamlingen afholdes i Horsens kommune, og indkaldelse sker skriftligt til hvert medlem, med mindst tre ugers varsel, og i henhold til medlemmernes adresser i medlemsfortegnelsen. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og afholdes inden udgangen af en nærmere fastlagt måned hvert år. Denne dato vedtages på den stiftende generalforsamling.
§13. Dagsorden for den ordinære generalforsamling.
- Valg af dirigent
- Beretning om foreningens virke
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
- Forelæggelse af budget og fastlæggelse af medlemskontingent og indskud
- Forslag fra bestyrelsen
- Forslag fra medlemmerne
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Forslag fra medlemmer
- Valg af revisor og revisorsuppleant
- Eventuelt
§14. Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden, mens den på den økonomiske side tegnes af kassereren.
§15. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser for den tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§16. I tilfælde af opløsning af foreningen vil proceduren være den samme som ved og i § 12, herunder afvikling af foreningens formueforhold, som tilfalder Sønderbro Kulturhus Fond Horsens, hvor ideen til foreningen er opstået og blevet støttet.
Eventuelle effekter skal foræres til Horsens Golfklub.
|
|
|